"Stomp" Teambuilding
En tromme-event som gi'r samvær og sammenhold
I bliver trommeslagere og sangere for en stund!
Prøv en "Fyraftens-Stomp teambuilding", hvor instruktøren møder op hos jer og gennemfører et forløb af ca. 1 times varighed. Et rigtig godt indslag før en firmafest, eller som pep-up efter et langt møde, inden middagen.
Indhold:
At spille "stomp" er at spille rytmer på skralde-instrumenter, dvs. papkasser, dåser, grydelåg, koste, spande, papir, poser, hvadsomhelst. Det er sjovt og forløsende.
Deltagerne indøver og spiller rytmer i kortere eller længere tid. Der trænes i elementære rytmer, og deltagerne får musikalske redskaber med fokus på rytme, kropsbevidsthed og det at lytte til sig selv og hinanden. Så begynder musikken og kursisterne at swinge!
Når først man bliver grebet af sin egen rytme, forsvinder evt. begyndervanskeligheder som dug for solen. Vær forberedt på at du bliver "høj" af de inciterende rytmer og bevægelser. Udfordringerne og opgaverne I får undervejs, er en kreativ æstetisk læreproces, hvor intuition, spontanitet, tilstedeværelse og koncentration er værktøjerne.
Kommunikér gennem lyde og slagtøjsinstrumenter.
- oplev kreativiteten blomstre!
