Kunst-event
Skab et "mesterværk" og bliv bedre til at samarbejde
Hele personalegruppen rystes sammen af den øgede kreativitet og fælles bevidsthed, der opstår i kølvandet på samarbejde med en kunstner.
En kunstner vil altid inspirere til originalitet, sparke døre ind man ikke vidste fandtes, flytte deltagernes grænser og skabe rum for skæve ideer og vanvittige indfald.
Kursusindhold:
Vi tilbyder fleksible løsninger. En kunst-event kan foregå enten som break i forlængelse af mødeafholdelse eller som heldagsseminar.
Vi har vor egen location, Gjorslev Gamle Savværk, med plads og energi til store armbevægelser. Her kan dagen afsluttes med en lækker middag, vin og hygge.
Men vi kommer også gerne ud til virksomheder og arrangerer specialdesignede kunst-events til lejligheden.
Eksempler:
• Ildskulpturer opbygget i halm og hasselkæppe.
Skulpturerne antændes efter mørkets frembrud og er en meget flot oplevelse. Ideel afslutning på en lang dags møder.
• Croquis-tegning (tegning efter levende model).
En hurtig instruktion gør deltagerne i stand til at se på en anden måde og opleve magien ved den bevægelige streg.
• Installationsarbejde med naturmaterialer.
• Maleri på staffeli. Introduktion til farvelære, individuelt og fælles-maleri. Mal i fællesskab en udsmykning, I kan tage med hjem og hænge op i virksomheden.
Fordi...
... en kunst-event giver inspiration, fornyelse og udvikling af samarbejdsrelationerne.
